Skødebjerg Nord Sidespor, en artikel om Skødebjerg Nord Sidespor

Skødebjerg Nord Sidespor – industrielt sidespor for tørvetransport på TKVJ

Skødebjerg Nord Sidespor var et vigtigt element i den lokale jernbanehistorie, idet det blev anlagt for at understøtte tørveproduktionen i området omkring Skødebjerg og Vorbasse. Sidesporet lå på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) og var 212 meter langt. Anlægget omfattede både tørverampe og forbindelse til moseområderne, hvor tørven blev gravet, presset og lastet på banevogne. I 1927 blev navnet ændret til Højmose Sidespor, hvilket markerede en ny fase i dets historie. Ekspedition af vognladningsgods skete fra Vorbasse Station.

Anlæggelsen af sidesporet

Da TKVJ åbnede den 25. august 1917, var Danmark midt i 1. Verdenskrig, hvor kulmangel gjorde alternative brændsler som tørv afgørende for energiforsyningen. For at imødekomme det stigende behov for transport af tørv blev der hurtigt planlagt og anlagt sidespor flere steder langs banen. Skødebjerg Nord blev etableret som et privat sidespor, anlagt efter aftale mellem TKVJ og Mathias Winther fra Vorbasse Tørveværk A/S.

Spormaterialerne blev finansieret af Winther selv, og banen udførte anlægsarbejdet efter regning. Dette samarbejde illustrerer den fleksibilitet, privatbanerne havde, når det gjaldt at understøtte lokale erhvervsinteresser. Anlægget gjorde det muligt at transportere store mængder tørv direkte fra mosen til forbrugere i Kolding og andre større byer.

Funktion som uofficielt trinbræt

Selv om Skødebjerg Nord først og fremmest var tænkt som et godssidespor, fungerede det i de hektiske perioder som et uofficielt trinbræt. Arbejdere fra tørveværket kunne benytte sidesporet til at komme til og fra arbejde, og der er flere beretninger om, at lokomotivførerne gjorde holdt efter aftale, når der var behov for at tage passagerer med.

Dette er et godt eksempel på den fleksibilitet, der prægede privatbanedriften. Særligt i de første år efter 1917 var passager- og godstrafikken tæt knyttet til de lokale behov, og formelle skel mellem sidespor, trinbræt og station blev ofte udvisket.

Navneskift til Højmose Sidespor

I 1927 blev Skødebjerg Nord officielt omdøbt til Højmose Sidespor. Navneændringen afspejlede dels en ønsket harmonisering af stednavnene langs banen, dels at lokalområdet i stigende grad blev omtalt som Højmose i takt med tørveindustriens fremvækst.

Med navneskiftet blev der også foretaget mindre forbedringer af anlægget, herunder en mere permanent tørverampe. Dette gjorde lastningen mere effektiv og kunne håndtere de stigende mængder, der blev sendt af sted fra området.

Tørveproduktion og økonomisk betydning

Tørveproduktionen i området var en vigtig kilde til energi og beskæftigelse. Særligt under de hårde vintre i begyndelsen af 1920'erne steg efterspørgslen markant. Lokale aviser annoncerede jævnligt efter arbejdskraft til mosearbejdet, og produktionen kunne i højsæsonen være meget intensiv.

Transporten via TKVJ var helt afgørende. En enkelt tørvevogn kunne laste omkring 25.000 tørv, og med flere daglige afgange kunne produktionen distribueres effektivt til byerne. Skødebjerg Nord Sidespor blev derfor et knudepunkt for denne del af industrien.

1930'erne – svingende efterspørgsel

I løbet af 1930'erne oplevede tørvebranchen store udsving i produktionen. Efterspørgslen fulgte i høj grad kulpriserne og energimarkedets udvikling. Når kulpriserne steg, blev tørv et attraktivt alternativ, mens faldende kulpriser kunne reducere behovet dramatisk.

For Skødebjerg Nord betød det, at der var perioder med meget stor aktivitet og perioder, hvor sporet stort set ikke blev anvendt. Lokale kilder beskriver, at der i de mest stille perioder kun var enkelte vogne om måneden, der blev læsset fra mosen.

2. Verdenskrig og tørvens strategiske rolle

Med besættelsen i 1940 ændrede situationen sig radikalt. Kulimporten blev stærkt begrænset, og tørv blev igen et afgørende brændsel. Staten overtog gennem Hedeselskabet en mere styrende rolle i produktionen, og Vorbasse Tørveværk A/S blev en del af det landsdækkende system, der skulle sikre brændsel til industri og husholdninger.

Produktionen steg markant. I Hedeselskabets tidsskrifter kan man se, at tørveproduktionen på landsplan voksede fra 2,5 mio. tons i 1940 til over 6 mio. tons i 1943, før den begyndte at falde igen i 1944. Denne udvikling mærkedes tydeligt på TKVJ's sydlige strækning, hvor Fitting, Højmose og andre sidespor havde daglige afgange med tørv.

Skødebjerg Nord – nu Højmose Sidespor – var i disse år i fuld drift. Tog med op til 15-20 vogne blev sendt af sted dagligt i højsæsonen, og det stillede store krav til både spor og personale.

Salg af anlæg og nedgangsperiode

Efter krigen faldt behovet for tørv drastisk, i takt med at kulimporten blev normaliseret, og nye energikilder blev mere tilgængelige. I marts 1945 annoncerede Vorbasse Tørveværk A/S i Jyllandsposten, at de satte deres anlæg til salg.

Annonceformuleringen beskrev "brugt tørveværk med dyndbeholder, formemaskine meter.m. til salg eller bytte, evt. med tipvognsspor." Dette markerede begyndelsen på en udfasning af produktionen i området.

Nedlæggelse af sidesporet

Aktiviteterne på Højmose Sidespor fortsatte i mindre omfang nogle år efter krigen, men trafikken blev gradvist reduceret. Den 1. august 1950 blev sidesporet endeligt nedlagt, og sporet blev senere taget op.

For TKVJ betød nedlæggelsen en reduktion i antallet af godskunder, men den faldende trafik gjorde det ikke længere økonomisk rentabelt at vedligeholde sporet.