Højmose Trinbræt (Hm), en artikel om Højmose Trinbræt

Højmose Trinbræt – fra privat sidespor til fast stoppested på TKVJ

Højmose Trinbræt var et lille stoppested på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Dets historie er tæt knyttet til tørveproduktionen i området og til Vorbasse Tørveværk A/S, som oprettede et privat sidespor i 1918. Fra at være et rent godsanlæg udviklede stedet sig til også at betjene passagerer, da trinbrættet blev officielt anlagt i 1929. På den måde blev Højmose et vigtigt bindeled mellem det lokale erhvervsliv og de rejsende i området.

Anlægget af det private sidespor

Historien om Højmose begynder i 1918, hvor Vorbasse Tørveværk A/S anlagde et privat sidespor på 212 meter. Sidesporet var beliggende nord for hovedsporet og udstyret med brovægt til vejning af jernbanevogne, hvilket var en væsentlig facilitet for et anlæg, der skulle håndtere store mængder tørv. Ejeren, Mathias Winther, havde i begyndelsen af 1920'erne tre private lejede tørvevogne, der kørte i pendulfart mellem tørveværket og de større byer.

Denne første fase med sidesporet blev kortvarig, idet det blev nedlagt i 1922. Men behovet for transport forsvandt ikke, og den 29. marts 1926 blev sidesporet genåbnet. Den genåbnede strækning kom til at spille en rolle under de store tørveudvindingsår i mellemkrigstiden, hvor efterspørgslen på brændsel var høj.

Overgangen til trinbræt

Den 15. maj 1929 blev der i tilknytning til sidesporet oprettet et egentligt trinbræt, der fik navnet Højmose. Trinbrættet gjorde det muligt for de lokale beboere og arbejdere ved tørveværket at stige af og på toget på stedet. Dette gjorde transporten til og fra arbejdspladsen væsentligt lettere og integrerede anlægget bedre med det omgivende samfund.

Trinbrættet var udstyret med en simpel jordperron, som hurtigt blev en fast del af det lille anlæg. Den ydmyge perron var tilstrækkelig til at betjene de få daglige passagerer, og som det var typisk for TKVJ, blev der ikke investeret i større faciliteter end nødvendigt.

Venteskuret og standardbyggeri

I begyndelsen var der opstillet et lille venteskur ved Højmose Trinbræt, bygget efter TKVJ's standardtegninger for denne type anlæg. Skuret gav læ for regn og vind og var udstyret med en enkelt bænk. Bygningen var fremstillet af træ og malet i den karakteristiske rødbrune farve, som man genfinder på mange af banens mindre bygninger. Med tiden blev venteskuret slidt og efterladt uden nævneværdig vedligeholdelse og blev nedrevet et stykke tid før banen blev lukkede i 1968.

Det drejelige stopsignal

En detaljer ved Højmose Trinbræt var det drejelige stopsignal. Signalet var monteret på en rød-hvidmalet stolpe og bestod af et emaljeret, vindfløjslignende skilt med et indbygget reflekterende katteøje. Når passagerer ønskede at stige på toget, kunne de dreje signalet ud, så det blev synligt for lokomotivføreren.

Denne type signal var en del af et moderniseret system, som TKVJ indførte i slutningen af 1920'erne for at gøre det lettere for lokomotivpersonalet at se signalerne, især i mørke eller dårligt vejr. Det erstattede de tidligere runde metalskiver, der kunne være svære at få øje på i skumringstimerne.

Landskabet omkring trinbrættet

Højmose Trinbræt lå i et åbent landskab præget af spredte løvtræer og hedearealer. Omgivelserne var domineret af landbrug, små moser med tørveindvinding og plantager, og området havde et fladt terræn. Dette gjorde stedet velegnet til både tørvegravning og landbrugsdrift. Den lille grusvej, der førte til trinbrættet, fungerede som hovedadgang for beboere og arbejdere, der benyttede toget. 

Tørveproduktionens betydning

Tørveproduktionen i Højmoseområdet var omfattende og fortsatte i flere årtier. Tørv blev brugt som brændsel i både private hjem og større anlæg, og transporten med tog var en effektiv måde at få tørvene hurtigt ud til forbrugerne.

Mathias Winther og Vorbasse Tørveværk A/S havde derfor stor gavn af sidesporet og trinbrættet. De private lejede tørvevogne gjorde det muligt at opretholde en høj kapacitet, og i perioder kunne der afsendes mange godsvogne om dagen.

Persontrafik og lokale rejsende

Foruden godstrafikken havde Højmose Trinbræt også betydning for de mennesker, der boede og arbejdede i nærheden. Passagererne bestod hovedsageligt af tørvearbejdere, landmænd og deres familier, som brugte toget til at komme til marked, til skole i større byer eller til at rejse videre til Kolding eller Troldhede. Som på andre små trinbrætter var passagertallet beskedent, men alligevel tilstrækkeligt til at retfærdiggøre driften.

Nedlæggelsen af sidesporet og banens senere år

Tørveproduktionen stoppe nogle år efter 2. Verdenskrig og det private sidespor blev endeligt nedlagt den 1. august 1950 og fjernet kort tid efter, hvilket markerede afslutningen på en æra for Højmose som et godstrafikknudepunkt. Efter nedlæggelsen fungerede trinbrættet udelukkende som et passagerstoppested, indtil banen lukkede helt i 1968.

Den fysiske infrastruktur – herunder jordperronen – blev ikke fjernet umiddelbart, men forfaldt langsomt. Efter banens nedlæggelse blev sporet taget op, og området vendte tilbage til landbrugsmæssig udnyttelse.