Heinsvig Station (Hv), en artikel om Heinsvig Station

Heinsvig Station – En vigtig station på Troldhedebanen

Heinsvig Station benævnes oftest i dag som Hejnsvig Station, trods den stavemåde først officielt slog igennem den 29. maj 1970 - godt 2 år efter Troldhede–Kolding–Vejen Jernbane lukkede (TKVJ) lukkede. Heinsvig Station var en af de mest betydningsfulde stationer på TKVJ og fungerede i årtier som et lokalt trafikknudepunkt for både passagerer og gods. Stationen lå i et højtliggende terræn mellem Vorbasse og Grindsted og blev kendt som det sted på banen, hvor der var længst til de nærmeste stationer. Placeringen var nøje udvalgt, da området var tyndt befolket, og man ønskede at give den spredte befolkning et centralt sted for transport og handel.

Heinsvig var trafikalt en af de større stationer på TKVJ. Bygningen var opført som en seksfags stationsbygning – samme type som Vorbasse – men med et lidt mindre pakhus. På trods af beliggenhedens landlige præg havde stationen i perioder et betydeligt personale, bestående af stationsforstander, assistent, elev og portør. Den blev udstyret med både krydsningsspor, siderampe, kvægrampe, svinefold og vejerbod, hvilket gjorde den til et vigtigt sted for godsafviklingen, især under Første Verdenskrig, hvor store mængder tørv blev afsendt fra både Fugdal Sidespor og fra selve stationen.

Striden om placeringen af Heinsvig Station

Stationens placering var ikke uden debat. Under planlægningen af banelinjen opstod der uenighed mellem baneingeniørerne og sognerådet. Ingeniørerne ønskede at føre banen øst om byen, mens sognerådet pressede på for en vestlig linjeføring. Byens beboere støttede baneingeniørernes forslag og indsendte et brev, underskrevet af 99 personer, med krav om, at banen skulle føres tæt ved Vingborg.

Sognerådet fastholdt dog ønsket om en vestlig linje og sendte repræsentanter til København for at fremføre sagen. Det blev dog hurtigt klart, at en vestlig linjeføring ville fordyre projektet betydeligt. Resultatet blev et kompromis, hvor linjen blev lagt øst om byen, men stationen placeret så tæt på kirken som muligt – højst 200 alen fra. Dermed fik byen en central placering på banen, og stationen blev anlagt, så den kunne betjene både Heinsvig by og oplandet.

Stationsbygningen og sporarealet

Stationsbygningen i Heinsvig var en karakteristisk seksfags bygning i rød mursten med ventesal, ekspeditionslokale og beboelse for stationsforstanderen. Pakhuset var mindre end i Vorbasse, men stadig tilstrækkeligt til de mange godstransporter. På nordsiden af hovedsporet, over for stationsbygningen, lå et 293 meter langt krydsningsspor, som muliggjorde togkrydsninger mellem tog.

På sydsiden af hovedsporet mod vest lå et 110 meter langt sidespor med sporskifte i begge ender, fold og 2 ramper, der blev brugt til læsning og losning af gods. Stationen havde også en siderampe, hvor større gods kunne lastes på banevogne, en kvægrampe til læsning af kreaturer og en svinefold. Der var endvidere en vejerbod til vejning af godsvogne, hvilket var en vigtig funktion i en tid, hvor godsafgifter blev beregnet efter vægt.

Gangbroen – en særlig facilitet

Heinsvig Station adskilte sig fra de øvrige stationer på TKVJ ved at have en gangbro over banen. Broen blev anlagt af hensyn til kirkegængere og skolebørn, så de kunne krydse banen sikkert. Den blev også et populært sted for byens børn, som kunne stå på broen og mærke varmen fra damplokomotiverne, når de passerede under.

Personalet på Heinsvig Station

Stationen havde i perioder et forholdsvis stort personale, hvilket afspejler dens betydning. Blandt de mest markante personer var stationsforstander H.G. Hougård, der blev ansat ved TKVJ i 1917 og kom til Heinsvig i 1919. Hougård virkede som stationsmester frem til 1955 og var en vellidt og respekteret skikkelse i lokalsamfundet. Han var kendt for sin store arbejdsindsats og for at være hjælpsom overfor passagerer og godsafsendere.

Efter sin pensionering flyttede Hougård til Sdr. Omme, men hans navn er fortsat knyttet til stationens historie. Hans efterfølger blev N.C. Bundesen, der tidligere havde arbejdet som portør i Gesten. Bundesen førte stationen gennem de sidste år frem til banens lukning i 1968, hvorefter han købte stationsbygningen og fortsatte som postekspeditør.

Baneformand Niels Møller Nielsen

En anden central person i Heinsvigs banehistorie var baneformand Niels Møller Nielsen, der blev ansat ved TKVJ i 1917. Han flyttede i 1938 til Heinsvig og arbejdede ved banen indtil 1955. Hans interesse for banen fortsatte efter pensioneringen, og han var aktiv i lokalsamfundet, blandt andet som hjælper ved kirken og i private haver.

Trafikken og godstransporter

Heinsvig Station var et vigtigt sted for godstransporter. Under Første Verdenskrig blev der sendt store mængder tørv fra Fugdal Sidespor og fra stationens eget læssespor. Tørvetransporter var en livline i en tid, hvor kulimporten var vanskelig. Ud over tørv blev der sendt kvæg, svin og landbrugsprodukter fra stationen. Stationens kvægrampe og svinefold gjorde det muligt at håndtere store mængder levende dyr, som blev transporteret til slagterier i regionen.

Stationens sidste år og eftertid

I takt med den stigende biltrafik og konkurrencen fra rutebiler begyndte passagertrafikken at falde. Skinnebusserne overtog driften af persontrafikken i de sidste år, men godsafviklingen fortsatte, om end i aftagende grad.

Da TKVJ blev nedlagt i 1968, ophørte al trafik gennem Heinsvig, og stationen mistede sin funktion. Stationsbygningen blev købt af den tidligere stationsmester Bundesen, der fortsatte med at bruge bygningen som postekspedition.