Fitting Station, en artikel om Fitting Station

Fitting Station – fra trinbræt til vigtig lokalstation på TKVJ

Fitting Station var en af de små stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), men den kom trods sin beskedne størrelse til at spille en vigtig rolle for lokalsamfundet i Fitting og omegn. Stationsbygningen blev først etableret den 20. november 1918, hvor Fitting Trinbræt med Sidespor blev opgraderet til Holdeplads med Sidespor, fordi der fra banens åbning kan var planlagt et trinbræt. Initiativet til at få bygget en egentlig stationsbygning kom fra beboerne i området, der tilbød at betale et engangsbeløb for at få bedre faciliteter. Fra den 2. maj 1922 blev Fitting Holdeplads "opgraderet" til station, da DSB udfasede begrebet Holdeplads til fordel for station.

Anlæg og bygninger

Fitting Station var beliggende på sydsiden af hovedsporet og blev opført som en lille, men funktionelt 4-fags stationsbygning. Bygningen rummede både ventesal og billetkontor, og året efter – i 1919 – blev der opført et lille pakhus til håndtering af gods. I modsætning til flere af de større stationer på TKVJ var der ingen postekspedition på Fitting Station, og pakhuset var af en beskeden størrelse.

Overfor stationen på nordsiden af hovedsporet anlagde man et 88 meter langt læssespor. Det blev ikke brugt i stort omfang til daglig, men var et vigtigt element, når der var sæsonmæssige transporter, f.eks. i forbindelse med tørveproduktion eller landbrugsvarer. I begyndelsen af 1950'erne blev der anlagt et stikspor mod syd umiddelbart før stationen, som blev brugt til ekspedition af kartoffelvogne.

Tørveproduktion og transportbehov

Da stationsbygningen stod færdig i krigsåret 1918, var der stor efterspørgsel på transport af tørv, som blev brugt som brændsel. Fra Fitting og de nærliggende moser blev der udvundet betydelige mængder tørv, og beboerne i området henvendte sig til banens bestyrelse for at få forlænget skiftesporet, så det kunne rumme flere godsvogne.

Et brev fra 3. februar 1918 dokumenterer denne anmodning. Her redegjorde beboerne for de enorme mængder tørv, der kunne forventes udvundet: 10 millioner fra Fitting Mose, 1 million fra Østervig Mose, 25 millioner fra Høghøj Mose og yderligere 10 millioner fra Skjødegård Mose – i alt ca. 46 millioner tørv. Det svarede 15 vogne med tørv pr. dag i perioden juni til oktober. Banens bestyrelse valgte ikke at forlænge skiftesporet, men oprettede i stedet sidespor ved Skødebjerg Nord og Syd for at imødekomme tørveproducenterne.

Stationens personale og drift

Da stationen åbnede, blev baneformand N.C. Christensen ansat til at varetage vedligeholdelsen af strækningen mellem Bække og Vorbasse stationer. Hans hustru, M.V. Christensen, blev ansat som ekspeditrice og stod for billetsalg og passagerbetjening.

N.C. Christensen var en markant skikkelse i området. Foruden sit arbejde ved banen købte han 40 tdr. land jord og lod opføre en gård på Hejnsvigvej 8, som han lod drive af en bestyrer. Han var kendt for at være morgenfrisk og blev ofte set på tidlige runder, hvor han sikrede sig, at arbejdet på gården og banen blev passet.

Da fru Christensen fratrådte som ekspeditrice, blev der opført en beboelse ved siden af købmandshandlen, som familien havde anlagt på hjørnegrunden ved Hejnsvigvej/Fitting Stationsvej efter mergelgravningens ophør. Købmandshandlen blev drevet af parrets datter gennem mange år og var et vigtigt samlingspunkt for byens beboere.

Efterfølgende blev Kristine Sørensen ansat som ekspeditrice den 1. juli 1958, og hendes mand, Bent Sørensen, blev ansat som banearbejder. Da Bent Sørensen senere kom ud for en arbejdsulykke, måtte han opgive arbejdet. Fra 1. juli 1962 blev Ulla og Arne Søndermark Jensen, der kom fra Verst, ansat som bestyrerpar.

Kartoffelcentralen og sidespor

Fitting Station blev med tiden centrum for et omfattende kartoffeleventyr, som havde stor betydning for både banen og lokalområdet. På den anden side af Fitting Stationsvej åbnede en kartoffelcentral, drevet af Hans Christensen, søn af den tidligere baneformand.

For at effektivisere transporten blev der anlagt et sidespor direkte til centralen. Ifølge en overenskomst fra august 1954 stod TKVJ for selve anlægget af sporet, mens brugeren skulle stille arealet til rådighed og sørge for det nødvendige underlag. Sporet gjorde det muligt at sende 1-2 fyldte 15 tons godsvogne dagligt til Grønttorvet i København.

Kartoffelcentralen var en stor arbejdsplads for egnen, og i perioder var der beskæftiget op til 10 personer med sortering og klargøring af kartofler. Anlægget blev udbygget med en ny lagerhal med kapacitet til 10.000 tdr. kartofler. Hver boks i lagerhallen havde plads til 500 tdr., og ventilationssystemet gjorde det muligt at opbevare kartoflerne under optimale forhold.

Christensen var kendt som en reel og pålidelig forretningsmand. Han lavede aftaler med avlerne tidligt på året og var villig til at give lidt mere end den aftalte pris, når der blev afregnet. Han gav også forskud, når avlerne havde behov for likviditet, hvilket skabte langvarige relationer og tillid mellem parterne. Efter Hans Christensens tidlige død i 1966 blev driften videreført af hans hustru, indtil den blev solgt til Ejnar Rasmussen fra Thyregod.

Flygtningetransporter og krigsår

Under og efter Anden Verdenskrig blev Fitting Station udgangspunkt for store flygtningetransporter. I en periode var der livlig trafik med tog, der transporterede mennesker videre til lejre og midlertidige opholdssteder. Samtidig var tørveproduktionen på sit højeste, og der blev afsendt store mængder tørv fra stationen. Læssesporet og stiksporet blev udnyttet maksimalt, og det lille stationsområde var ofte fyldt med godsvogne.