Gesten-Vejen - TKVJ sidebane - operatør: TKVJ, en artikel om Gesten-Vejen - TKVJ sidebane

Gesten-Vejen Banen: En Historisk Oversigt over TKVJ's Sidebane

Gesten-Vejen banen, en sidebane til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), markerer et vigtigt kapitel i Danmarks jernbanehistorie. Selvom denne beskedne strækning på kun 9,5 km måske virker ubetydelig i det store billede, spillede den en afgørende rolle i bestræbelserne på at forbedre transportmulighederne i de danske landdistrikter i starten af det 20. århundrede.

Etableringen af Gesten-Vejen Banen

I takt med at det 19. århundrede gik på hæld og det 20. århundrede begyndte, voksede behovet for forbedrede transportforbindelser i Danmarks landdistrikter markant. Dette førte til etableringen af flere lokalbaner, herunder Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Som en del af denne udvikling blev Gesten-Vejen-strækningen planlagt for at forbinde små landsbyer med større byer, hvilket skulle styrke den økonomiske udvikling i regionen.

Gesten-Vejen sidebanen blev indviet den 25. august 1917. Banen blev designet som en genvej, der skulle undgå Kolding for passagerer, der rejste mellem Gesten og Vejen. Dette var især nyttigt for dem, der ønskede en direkte forbindelse uden om den større by.

Banens Infrastruktur og Drift

Langs strækningen var der kun én egentlig station, nemlig Gamst Station, som lå omtrent midtvejs mellem Gesten og Vejen. Omkring Gamst Station var der etableret et par trinbrætter, som tjente de lokale beboere. I banens tidlige år blev den betjent af damplokomotiver, men disse blev hurtigt erstattet af mere økonomisk forsvarlige motorvogne og skinnebusser. Disse moderniseringer forbedrede driftsøkonomien og effektiviteten betydeligt.

Økonomiske Udfordringer og Nedlæggelse

Til trods for forbedringerne i driftseffektivitet, lykkedes det ikke for Gesten-Vejen banen at blive en økonomisk succes. Banens placering var for tæt på de eksisterende jernbaner mellem Troldhede-Kolding og Jyske Tværbane, der også passerede gennem Vejen. Dette begrænsede banens potentiale til at tiltrække tilstrækkeligt med passagerer og gods.

Efter Anden Verdenskrig blev jernbanens udfordringer forstærket af den stigende konkurrence fra vejtransporten. Personbiler og lastbiler blev mere udbredte, og med et udvidet og forbedret vejnet blev det stadig sværere for jernbanen at konkurrere. Disse faktorer førte til økonomiske vanskeligheder, og den 31. marts 1951 blev Gesten-Vejen-strækningen officielt nedlagt. Spor og relaterede faciliteter blev gradvist fjernet, og mange af de tilknyttede bygninger blev enten nedrevet eller omdannet til nye formål.

Arven og Mindet om Banen

Selvom Gesten-Vejen banen ikke længere eksisterer, lever dens historie videre. Den fortæller om en tid, hvor Danmark intensivt arbejdede på at forbedre infrastrukturen i landdistrikterne og understreger de udfordringer, som mindre jernbaner ofte stod over for i mødet med moderniseringen af transportsektoren. Bevaringen af historiske dokumenter og billeder hjælper med at bevare mindet om denne vigtige periode i dansk transporthistorie.

Gesten Station – knudepunkt på Troldhedebanen og udgangspunkt for Vejen-linjen

Gesten Station indtog fra begyndelsen en særlig rolle på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Dens placering markerede overgangen fra Koldings opland med mere frugtbar landbrugsjord til heder, moser og mindre produktive arealer længere mod nord og vest. Afstanden fra Kolding var omtrent det, man tidligere kunne tilbagelægge på en dagsrejse med hestevogn, og stationen kom derfor til at fungere som et naturligt midtpunkt i det lokale transportsystem.

Gesten var ikke blot en almindelig station, men fungerede som hovedstation på strækningen. Den havde stationsforstander, et omfattende sporareal og var hjemsted for sidelinjen til Vejen. Kombinationen af hovedstrækning, sidebane, omfattende godsfaciliteter og personale gjorde Gesten til en central brik i TKVJ's drift.

Bygninger og anlæg

Gesten Station bestod af en seksfags hovedbygning i røde mursten, forsynet med to kviste. Bygningen blev relativt tidligt i banens driftsperiode udvidet med en tilbygning i én etage med fladt tag. Selvom tilbygningen fremstod mindre harmonisk, blev indtrykket blødt op, da en vinplante med tiden dækkede facaden. Stationsforstanderen havde bolig på stationens 1. sal, og fra 1. salen var der adgang til en terrasse på taget af tilbygningen, hvorfra han kunne nyde fritimer uden at blive forstyrret af passagerer og personale.

Pakhuset var større end de fleste på banen. Det lå syd for hovedsporet og kunne betjenes både fra vej- og sporside. En særlig detalje var en port mod jernbanesiden, hvor en platform kunne skydes ud over stiksporet. Dermed kunne der læsses direkte fra vogne på Vejen-linjen til pakhuset. Anlægget blev ved åbningen fremhævet som moderne, men i praksis blev det sjældent anvendt i større omfang da det var en noget bøvlet løsning.

Stationen rådede også over en tosporet remise, beliggende øst for stationen, i trekanten mellem hovedstrækningen og Vejen-banen. Remisen havde to spor på hver 42 meter og var udstyret med en 12 meter drejeskive. I 1920'erne blev remisen udvidet med en tilbygning, som var opført mere enkel og grå og var beregnet til at kunne rumme motorvogne.

Sporarealet

Gesten Station havde oprindeligt fire gennemgående spor samt flere stikspor. Spor I, nærmest stationsbygningen, blev anvendt af togene til Vejen. Spor II blev brugt til Kolding-Troldhede-togene, mens spor III fungerede som krydsningsspor. Spor IV nord for stationen blev anvendt som opstillingsspor. Desuden var der et blindspor, kaldet spor VI, til henstilling af tomme personvogne.

Krydsningssporene var lange, hvilket gjorde det muligt at håndtere selv de længste godstog. Spor II målte 510 meter, og spor III var 475 meter. Til sammenligning var krydsningssporet i Jordrup blot 300 meter. Dette gjorde Gesten til et vigtigt knudepunkt for togkrydsninger på strækningen.

Godsfaciliteterne omfattede et læssespor på 115 meter, placeret vest for pakhuset. Her fandtes kvægrampe, overdækket svinefold, stikspor til pakhuset samt vejerbod. Læssesporet blev flittigt benyttet til landbrugsvarer, levende dyr og byggematerialer.

Vandforsyning og signaler

Som en større station var Gesten udstyret med flere vandstandere, placeret både ved samlingen af spor II og III samt i remisen, hvor der var indbygget en vandbeholder. Vandforsyningen var afgørende for damplokomotivernes drift, og placeringen af stationen midt på strækningen gjorde den velegnet som påfyldningssted.

Signaleringen bestod af tre armsignaler, et for hver indkørsel. De blev betjent med viretræk fra perronen. Stationens placering og de mange spor gjorde det nødvendigt at styre trafikken nøje, og Gesten blev tidligt forsynet med et jernrækværk mellem spor I og II for at forhindre passagerer i at krydse sporene uhensigtsmæssigt.

Personale og drift

Ved åbningen i august 1917 var Gesten bemandet med stationsforstander, trafikassistent, trafikmedhjælper, trafikelev og to portører. Desuden havde baneafdelingen til huse i Gesten, ledet af banemester J. G. Knudsen. Afdelingen bestod af en formand, en næstformand og en banearbejder. Stationen havde også tre landpostbude tilknyttet postekspeditionen. Gesten blev hurtigt centrum for banens trafikledelse og vognfordeling, især på grund af de store mængder tørv, der i de første år blev transporteret fra hede- og moseområderne. Under Anden Verdenskrig og i årene efter oplevede stationen en stor trafikmængde. Person- og godstrafikken var høj, men allerede i slutningen af 1940'erne begyndte nedgangen, der for alvor satte ind med lukningen af sidelinjen til Vejen i 1951.

Gesten-Vejen linjen

Sidelinjen til Vejen var fra begyndelsen et vigtigt supplement til hovedstrækningen. Den forbandt Gesten med Vejen over en kort strækning, men havde aldrig det store trafikgrundlag. Gods som margarine fra Alfa-fabrikken i Vejen blev dog transporteret via linjen.

Motortoget "Lille Johannes" blev symbolet på Vejen-linjen. Det lille tog bestod af motorvognen M5, ofte med en enkelt eller to godsvogne. Under krigen kørte toget tungere transporter, men efter krigen var trafikken meget begrænset. I 1950 blev der registreret 14.300 rejsende og 6.700 tons gods, svarende til cirka 500 vognladninger om året.

Den 31. marts 1951 kørte "Lille Johannes" sin sidste tur mellem Gesten og Vejen. Dagen blev markeret af lokale beboere, banens bestyrelse og personale, men vejret var dårligt, og afskeden blev afdæmpet. Strækningen blev nedlagt fra og med den 1. april 1951.

Realisering af materiel og spor

Efter nedlæggelsen blev materiel og spor solgt. Privatbaner rundt om i landet manglede skinner og sporskifter, og Vejen-Gesten-linjen blev derfor hurtigt demonteret. Aalborg Privatbaner købte syv kilometer spor, mens andre privatbaner som Nordvestfynske og Lollandsbanen overtog dele af materiellet. DSB købte drejeskiven i Vejen, mens Nordfynske Jernbane erhvervede Gestens drejeskive. Selv sveller og telefonmaster blev solgt på auktioner i Kolding og Holsted.

Gesten som almindelig landstation

Efter sidelinjens nedlæggelse blev Gesten ombygget til en almindelig landstation. Spor I blev hovedspor, spor II krydsningsspor, mens blindsporet og læssesporet blev bibeholdt. I 1950'erne og 1960'erne blev stationen gradvist reduceret, og efterhånden som trafikken faldt, blev Gesten mindre central.

Der blev opført en garage til rutebiler bag pakhuset, da TKVJ overtog rutebildriften mellem Gesten og Vejen. Her blev "Lille Johannes" genoplivet som rutebil, først med en Opel Blitz, senere med en Austin og en Mercedes O 319 minibus. Rutebilen kørte til 1968, men ruten fik aldrig et reelt passagergrundlag for at være rentabel.

Gesten by og stationens betydning

Gesten by lå tæt op ad stationen, hvilket gjorde den til et naturligt centrum for transport og handel. Stationens placering sikrede, at både landmænd og handlende havde let adgang til jernbanen. Samtidig var Gesten et knudepunkt for post, hvilket styrkede byens betydning i sognet.

Flere af banens ansatte i Gesten gjorde sig bemærket lokalt og nationalt. Karl Nielsen, der havde arbejdet ved banen, blev aktiv i Socialdemokratiet og sad seks år i Folketinget, valgt i Grindstedkredsen. Han blev kendt som en engageret forkæmper for kollegernes vilkår.

Gamst Station var med et med 98 meter krydsningsspor, postkontor og kvægfold.

Stationsbygningen var bygget i samme smukke byggestil som alle andre stationer ved Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Gamst Station lå på 9,5 km sidebanen Gesten-Vejen på Troldhedebanen. Sidebanen blev fra 1935 befaret af det lille motorvogn "Lille Johannes". Sidebanen Gesten-Vejen blev nedlagt den 31. marts 1951. Efter sidebanens nedlæggelse blev strækningen betjent af rutebil. Ved Gamst Station var der en kvægfold som blev nedlagt sammen med sidebanen, mens et pakhus fik lov at bestå op gennem 1950'erne.

Efter nedlæggelsen af Gamst Station den 31. marts 1951, fortsatte stationsbygningen som postkontor en årerække indtil den blev solgt som privat bolig.

Vejen Station og dens Historiske Udvikling

Vejen Station blev åbnet den 3. oktober 1874 som en del af jernbanestrækningen mellem Lunderskov, Esbjerg og Varde. Stationen blev anlagt som en landstation og var fra begyndelsen en vigtig del af områdets infrastruktur. Med tiden voksede Vejen by i takt med udviklingen af store industriforetagender, hvilket førte til en øget betydning af stationen som både passager- og godstransportcenter.

Udvidelser og Modernisering under Første Verdenskrig

Med den stigende trafik og byens vækst blev det nødvendigt at opføre en større stationsbygning. Den oprindelige bygning fra 1874 blev erstattet i 1917, hvor Vejen Station blev et centralt knudepunkt i forbindelse med åbningen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Ved denne lejlighed blev en ny og større stationsbygning tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck, som var kendt for sit arbejde med flere danske stationsbygninger.

Den nye stationsbygning skulle imødekomme de voksende krav til både passagertrafik og godstransport. Stationen blev samtidig udvidet med yderligere faciliteter for at håndtere den nye sidebane Gesten-Vejen, som var en del af TKVJ.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane og Sidebanens Rolle

Vejen Station blev et vigtigt knudepunkt, da Troldhedebanen åbnede den 25. august 1917. Denne bane havde hovedstrækning mellem Troldhede og Kolding, men også en sidebane mellem Gesten og Vejen. Vejen-Gesten-sidebanen endte blindt øst for stationsbygningen, og i forbindelse med denne funktion blev der opført et mindre maskindepot, en remise og en kulgård til vedligeholdelse af banens materiel.

Gesten-Vejen-sidebanen fik dog en relativt kort levetid og blev nedlagt allerede den 1. april 1951 som en del af en større rationalisering af jernbanenettet. Resten af Troldhedebanen forblev i drift indtil den 31. marts 1968, hvor den endeligt blev nedlagt.

Industrispor og FDB's Centrallager

I 1962 blev der etableret et firmaspor til FDB's centrallager. Dette spor fulgte stort set Troldhedebanens oprindelige tracé og blev brugt til transport af varer. Sporet blev senere taget op, men tracéet er fortsat bevaret over en strækning på halvanden kilometer til det nuværende Coop Region Syd Tørvarecenter.

Fredning af Stationsbygningen og Signalhus

I 1992 blev Vejen Stationsbygning samt signalhuset i stationens vestlige ende fredet. Fredningen betyder, at der ikke kan foretages udvendige ændringer på bygningen. Samtidig er det gamle centralapparat fra 1918 bevaret som en del af stationens kulturhistoriske arv. Denne fredning sikrer, at Vejen Stations unikke arkitektur og historiske betydning bevares for eftertiden.

Vejen Station i Dag

Vejen Station er i dag fortsat en vigtig del af det danske jernbanenetværk. Den betjener både regional- og fjerntrafik og fungerer som et knudepunkt for passagerer og gods. Selvom stationens betydning som jernbaneknudepunkt er reduceret siden dens storhedstid, er den stadig en central del af infrastrukturen i området.