Robert Valdemar Schmidt, en artikel om Robert Valdemar Schmidt






Robert Valdemar Schmidt: En Grundlægger af Landsforeningen Bedre Byggeskik

 

Tidlige Liv og Karrierestart

Robert Valdemar Schmidt (født 29. februar 1880 i Fredericia, død 2. januar 1960 i Virum) var en betydningsfuld dansk arkitekt, der satte sit præg på bygningskulturen i Kolding i starten af 1900-tallet. Han er især kendt som en af de drivende kræfter bag oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik, en bevægelse, der fik stor indflydelse på dansk arkitektur og byplanlægning.

Initiativet til Bedre Byggeskik

I 1912 tog Robert V. Schmidt initiativ til at indkalde en række indflydelsesrige personer, herunder arkitekter, erhvervsfolk, lokalpolitikere og folketingsmedlemmer, til et forberedende møde på Charlottenborg i København. Blandt deltagerne var der én kvinde, hvilket understregede Schmidts inklusion af forskellige perspektiver i bevægelsen. Formålet med mødet, som fandt sted den 18. marts 1912, var at diskutere behovet for at forbedre dansk byggeskik.

Dette møde førte til nedsættelsen af et bredt udvalg, som skulle arbejde for oprettelsen af "en Landsforening for et bedre Byggeskik". Foreningen fik hurtigt opbakning og blev en central aktør i den arkitektoniske debat i Danmark, hvor den arbejdede for at fremme kvaliteten og æstetikken i dansk byggeri.

Bidrag til Dansk Arkitektur

Robert V. Schmidts engagement i Bedre Byggeskik afspejlede hans dedikation til at sikre, at byggeri i Danmark ikke kun var funktionelt, men også æstetisk og holdbart. Foreningen lagde vægt på harmoniske proportioner, gode materialer og en respekt for de lokale byggetraditioner. Schmidts arbejde bidrog til at forme en hel generation af arkitekter og bygherrer, der søgte at kombinere traditionel håndværksmæssig kvalitet med tidens behov for funktionelle og sunde boliger.

Arv og Indflydelse

Robert V. Schmidts indsats som grundlægger og fortaler for Bedre Byggeskik har efterladt en varig arv i dansk arkitektur. Bevægelsen påvirkede både privat- og offentligt byggeri i det 20. århundrede og sikrede, at mange af de bygninger, der blev opført i denne periode, stadig står som eksempler på god byggeskik.

Stationsbygninger

  • 1911 - Stationsbygninger til Kolding Sydbaner til Vamdrup og Hejlsminde
  • 1917 - Samtlige stationer på Troldhedebanen fra Kolding til Troldhede.



Stamdata for Robert Valdemar Schmidt

Arkitekt fødtFødt den 22. februar 1880 i Fredericia
Arkitekt dødDød den 2. januar 1960 i Virum



Robert Valdemar Schmidt er krediteret som værende arkitekt for bygningen af stationerne i denne oversigt

FotoStationens navnBeskrivelse
Stedet er fotograferetBjert Station (Jer)Bjert Station var med 90 meter læsse- og vigespor samt dyrefold.
Stedet er fotograferetBramdrupdam Trinbræt (Bm)Bramdrupdam Trinbræt – et lokalt knudepunkt på Troldhedebane...
Stedet er fotograferetBrænore TrinbrætBrænore Trinbræt var med 60 meter læssespor.
Stedet er fotograferetBække Station (Bk)Bække Station – en større landstation på Troldhede-Kolding-V...
Stedet er fotograferetDalager Station
Stedet er fotograferetDybvadbro Station (Db)Dybvadbro Station – et mindre trafikknudepunkt på Troldhede-...
Stedet er fotograferetFerup Station (Fe)Ferup Station – En mindre MellemstationFerup Station indgik ...
Fitting Holdeplads med sidespor [1918-1922]Fitting Station – fra trinbræt til vigtig lokalstation på TK...
Stedet er fotograferetFitting StationFitting Station – fra trinbræt til vigtig lokalstation på TK...
Stedet er fotograferetFovslet StationFovslet Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dy...
Stedet er fotograferetGesten Station (Gs)Gesten Station – knudepunkt på Troldhedebanen og udgangspunk...
Stedet er fotograferetHejls Station (Jls)Hejls Station var med 100 meter vigespor og dyrefold med vejehus.
Stedet er fotograferetHejlsminde Station (Hmd)Hejlsminde station var med 100 meter omløbsspor, 80 meter læ...
Stedet er fotograferetHejnsvig Station (Hjv)Hejnsvig Station var med 293 meter krydsningsspor og vognvæg...
Stedet er fotograferetHoppeshuse StationHoppeshuse Station var med 90 meter læssespor og dyrefold me...
Stedet er fotograferetJordrup Station (Jd)Jordrup Station – en større mellemstation på Troldhede-Koldi...
Stedet er fotograferetKolding Sydbanegård [1911-1932]Kolding Sydbanegård: Hovedstationen for Kolding Sydbaner 191...
Stedet er fotograferetKorsvang Station (Kv)Korsvang Station – et lille lokalt stoppested på Troldhedeba...
Stedet er fotograferetSandet StationSandet startede som sidespor, men blev fra 1918 station med ...
Stedet er fotograferetSjølund Station (Sjø)Sjølund Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dy...
Stedet er fotograferetStakroge StationStakroge Station var med 294 meter krydsnings- og læssespor ...
Stedet er fotograferetSønder Felding Station (Sdf)Sønder Felding Station var med 248 meter læssespor, privat v...
Stedet er fotograferetSønder Omme StationSønder Omme station var med 350 meter krydsningsspor, trolje...
Stedet er fotograferetTaps StationTaps Station var med 100 meter krydsningsspor samt decideret...
Stedet er fotograferetTapsøre TrinbrætTapsøre Trinbræt hed i starten Tapsore trinbræt. Tapsøre tri...
Stedet er fotograferetVamdrup Østbanegård (Vm)Vamdrup Østbanegård – Et Kapitel i Dansk JernbanehistorieVam...
Varmark StationVarmark Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt fr...
Stedet er fotograferetVerst Station (Vs)Verst Station – fra Veerst til stationsby på TroldhedebanenV...
Stedet er fotograferetVonsild StationVonsild Station var med 90 meter læsse- og vigespor samt dyr...
Stedet er fotograferetVorbasse Station (Vba)Vorbasse Station – et knudepunkt på Troldhede-Kolding-Vejen ...
Stedet er fotograferetØdis StationØdis Station var med 100 meter læsse- og vigespor samt dyref...
Stedet er fotograferetØdis-Bramdrup StationØdis-Bramdrup Station var med 100 meter læsse- og vigespor s...