Robert Valdemar Schmidt, en artikel om Robert Valdemar Schmidt
Robert Valdemar Schmidt: En Grundlægger af Landsforeningen Bedre Byggeskik
Tidlige Liv og Karrierestart
Robert Valdemar Schmidt (født 29. februar 1880 i Fredericia, død 2. januar 1960 i Virum) var en betydningsfuld dansk arkitekt, der satte sit præg på bygningskulturen i Kolding i starten af 1900-tallet. Han er især kendt som en af de drivende kræfter bag oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik, en bevægelse, der fik stor indflydelse på dansk arkitektur og byplanlægning.Initiativet til Bedre Byggeskik
I 1912 tog Robert V. Schmidt initiativ til at indkalde en række indflydelsesrige personer, herunder arkitekter, erhvervsfolk, lokalpolitikere og folketingsmedlemmer, til et forberedende møde på Charlottenborg i København. Blandt deltagerne var der én kvinde, hvilket understregede Schmidts inklusion af forskellige perspektiver i bevægelsen. Formålet med mødet, som fandt sted den 18. marts 1912, var at diskutere behovet for at forbedre dansk byggeskik.Dette møde førte til nedsættelsen af et bredt udvalg, som skulle arbejde for oprettelsen af "en Landsforening for et bedre Byggeskik". Foreningen fik hurtigt opbakning og blev en central aktør i den arkitektoniske debat i Danmark, hvor den arbejdede for at fremme kvaliteten og æstetikken i dansk byggeri.
Bidrag til Dansk Arkitektur
Robert V. Schmidts engagement i Bedre Byggeskik afspejlede hans dedikation til at sikre, at byggeri i Danmark ikke kun var funktionelt, men også æstetisk og holdbart. Foreningen lagde vægt på harmoniske proportioner, gode materialer og en respekt for de lokale byggetraditioner. Schmidts arbejde bidrog til at forme en hel generation af arkitekter og bygherrer, der søgte at kombinere traditionel håndværksmæssig kvalitet med tidens behov for funktionelle og sunde boliger.Arv og Indflydelse
Robert V. Schmidts indsats som grundlægger og fortaler for Bedre Byggeskik har efterladt en varig arv i dansk arkitektur. Bevægelsen påvirkede både privat- og offentligt byggeri i det 20. århundrede og sikrede, at mange af de bygninger, der blev opført i denne periode, stadig står som eksempler på god byggeskik.Stationsbygninger
- 1911 - Stationsbygninger til Kolding Sydbaner til Vamdrup og Hejlsminde
- 1917 - Samtlige stationer på Troldhedebanen fra Kolding til Troldhede.
Stamdata for Robert Valdemar Schmidt
Arkitekt født | Født den 22. februar 1880 i Fredericia |
Arkitekt død | Død den 2. januar 1960 i Virum |
Robert Valdemar Schmidt er krediteret som værende arkitekt for bygningen af stationerne i denne oversigt
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Bjert Station (Jer) | Bjert Station var med 90 meter læsse- og vigespor samt dyrefold. | |
Bramdrupdam Trinbræt (Bm) | Bramdrupdam Trinbræt – et lokalt knudepunkt på Troldhedebane... | |
Brænore Trinbræt | Brænore Trinbræt var med 60 meter læssespor. | |
Bække Station (Bk) | Bække Station – en større landstation på Troldhede-Kolding-V... | |
Dalager Station | ||
Dybvadbro Station (Db) | Dybvadbro Station – et mindre trafikknudepunkt på Troldhede-... | |
Ferup Station (Fe) | Ferup Station – En mindre MellemstationFerup Station indgik ... | |
Fitting Holdeplads med sidespor [1918-1922] | Fitting Station – fra trinbræt til vigtig lokalstation på TK... | |
Fitting Station | Fitting Station – fra trinbræt til vigtig lokalstation på TK... | |
Fovslet Station | Fovslet Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dy... | |
Gesten Station (Gs) | Gesten Station – knudepunkt på Troldhedebanen og udgangspunk... | |
Hejls Station (Jls) | Hejls Station var med 100 meter vigespor og dyrefold med vejehus. | |
Hejlsminde Station (Hmd) | Hejlsminde station var med 100 meter omløbsspor, 80 meter læ... | |
Hejnsvig Station (Hjv) | Hejnsvig Station var med 293 meter krydsningsspor og vognvæg... | |
Hoppeshuse Station | Hoppeshuse Station var med 90 meter læssespor og dyrefold me... | |
Jordrup Station (Jd) | Jordrup Station – en større mellemstation på Troldhede-Koldi... | |
Kolding Sydbanegård [1911-1932] | Kolding Sydbanegård: Hovedstationen for Kolding Sydbaner 191... | |
Korsvang Station (Kv) | Korsvang Station – et lille lokalt stoppested på Troldhedeba... | |
Sandet Station | Sandet startede som sidespor, men blev fra 1918 station med ... | |
Sjølund Station (Sjø) | Sjølund Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dy... | |
Stakroge Station | Stakroge Station var med 294 meter krydsnings- og læssespor ... | |
Sønder Felding Station (Sdf) | Sønder Felding Station var med 248 meter læssespor, privat v... | |
Sønder Omme Station | Sønder Omme station var med 350 meter krydsningsspor, trolje... | |
Taps Station | Taps Station var med 100 meter krydsningsspor samt decideret... | |
Tapsøre Trinbræt | Tapsøre Trinbræt hed i starten Tapsore trinbræt. Tapsøre tri... | |
Vamdrup Østbanegård (Vm) | Vamdrup Østbanegård – Et Kapitel i Dansk JernbanehistorieVam... | |
Varmark Station | Varmark Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt fr... | |
Verst Station (Vs) | Verst Station – fra Veerst til stationsby på TroldhedebanenV... | |
Vonsild Station | Vonsild Station var med 90 meter læsse- og vigespor samt dyr... | |
Vorbasse Station (Vba) | Vorbasse Station – et knudepunkt på Troldhede-Kolding-Vejen ... | |
Ødis Station | Ødis Station var med 100 meter læsse- og vigespor samt dyref... | |
Ødis-Bramdrup Station | Ødis-Bramdrup Station var med 100 meter læsse- og vigespor s... |